close

Trofaste Ford og VW Fans bør Overveje en Renault

De fleste mennesker bruger ganske lang tid på at overveje deres første par bilkøb. Biler koster mange penge, så det er værd at gøre et ordentligt stykke hjemmearbejde for at sikre, at man får den bedst mulige bil i forhold til ens behov og budget. Når man har været ude på bilmarkedet et par gange, så begynder man dog at kunne tage nogle genveje. Der er ikke nogen grund til at gå igennem hele processen helt fra bunden af igen, hvis man allerede har truffet et par gode valg hen ad vejen. Nu kan man trække på sin eksisterende viden, og de erfaringer man har gjort sig med de biler man har ejet og kørt i. Det giver selvfølgeligt god mening at tage sådan en genvej: vi skal bare passe på, at vi ikke låser os fast i et spor, som ikke fører os til de bedste muligheder på sigt.

Både Ford og Volkswagen har eksempelvis dannet sig rigtigt mange loyale fans på den måde. Rigtigt mange af os danskere vil ende ud med en konklusion om, at en Ford eller en VW er et godt valg, i forhold til de behov vi typisk render rundt med. Det er en god balance imellem kvalitet, funktionalitet og stabilitet. Vi vil gerne have god kvalitet, men det er ikke alle der lige har pengene til en Mercedes hvor hver enkelt detalje er ufejlbarlig. Funktionalitet er godt at have, men det kan typisk undværes: her er de fleste også villige til at gå lidt på kompromis, hvis det kan få prisen ned. Men når det kommer til stabilitet, så er det den primære faktor, som de færreste har lyst til at gå på kompromis med. Det er lige meget hvor lækker en bil er, og hvor fyldt den er med gadgets og smart teknologi, hvis den hele tiden har svært ved at starte eller konstant skal på værksted. I mange år var der ikke nogen der kunne måle sig med Ford og Volkswagen når det kom til, at få stabilitet for pengene. Mange endte derfor med at købe et af disse mærker, og fik så også de gode oplevelser af at have en stabil bil.

Nu er det så fristende altid at habdle Ford eller VW fremover: det har givet mening før i tiden, og ens erfaringer er gode. Men der sker hele tiden nye ting på bilmarkedet. Nogle mærker skifter kurs, eller begynder at lave kompromiser på områder, som de før har ligget i front på. Og andre mærker begynder at flytte fokus over på de ting, du rent faktisk sætter pris på.

I den sammenhæng bør folk, der før har været trofaste Ford eller VW fans, altså kraftigt overveje at tage Renault Megane med i deres overvejelser, næste gang de skal købe en bil. Den virker nærmest som en sjælelig efterfølger af de bedste modeller fra de to, og stabilitet er kernen af hvad Megane har at byde på. Det er dog selvfølgeligt ikke det eneste: der er også alt den vigtigste og mest brugbare af den nye teknologi, og kvaliteten er skam også et godt stykke over, hvad mange igennem tiden har accepteret at nøjes med.

Leave a Response