close

Sådan Ender man Med at Køre i en Qashqai

Der er ikke mange bil-navne der vækker helt så meget opsigt, som Nissan Qashqai. Bilen i sig selv er selvfølgeligt også ganske flot, men den ligner nu andre biler ret meget, og er derfor ikke noget der nødvendigvis får folk til at dreje hovedet når man kører forbi. Men når de ser navnet på bilen, med hele to Q-bogstaver, så plejer de at stoppe op. Det er et meget unikt navn, og det fører nærmest per automatik til en masse spørgsmål inde i vores hoveder: udtales det KvashKaj? Hvorfor har bilen sådan et sært navn? Er der mon noget helt særligt over denne bil, der har ført til, at den har så særligt et navn?

Nogle gange bliver disse spørgsmål ikke i tankerne, men bliver sagt højt. Det ved jeg, fordi jeg selv kører rundt i en Nissan Quaskqai og er blevet stillet den slags spørgsmål rigtigt mange gange. Man skulle måske tro at jeg med min egen nysgerrighed, og forventningen om nok at blive stillet den slags spørgsmål mange gange i fremtiden, havde fundet svar på dem. Men navnet er stadig lidt af et mysterium for mig – og jeg kan faktisk bedst lide det sådan. Det giver bilen en helt særlig form for James Bond-agtig charme.

Et spørgsmål jeg dog kan besvare, og som også dukker op rimeligt tit, er hvordan jeg endte med at køre rundt i en Quashqai. Havde jeg hørt godt om modellen og søgte land og rige igennem efter den? Synes jeg navnet var så fedt, at jeg bare måtte eje en? Der er mange teorier, men sandheden er faktisk ganske enkel.

Min gamle bil var ved at være slidt godt op, og den var efterhånden begyndt at koste så meget i vedligeholdelse og hovedpiner, et jeg simpelthen var nødt til at få en ny bil nu. Men med et ganske begrænset budget og høje forventninger til en bil, var det noget af en opgave.

Jeg begyndte at se efter overskrifter og skilte for brugt bil til salg. Jeg kunne helt sikkert ikke få råd til en ny bil, og jeg har heller aldrig brudt mig om tanken om, hvor meget sådan en falder i værdi så snart man har skrevet under på kontrakten. Da jeg har godt forstand på biler følte jeg mig desuden sikker på, at jeg kunne gøre mig en god handel et sted, og få en god bil til en fornuftig pris.

Jeg kiggede på mange biler, og en dag kom jeg så forbi en brugt nissan Qashqai. Jeg havde ikke rigtigt hørt om det navn før, men det fangede selvfølgeligt min opmærksomhed. Efter en prøvetur var jeg virkeligt imponeret: Nissan har generelt et godt ry, men det undrede mig bare at jeg aldrig havde hørt om Quashqai og at den alligevel var en drøm at køre i. Så jeg valgte at købe den.

Leave a Response