Selvom vi mennesker på mange måder er utroligt ens, så er vi forskellige der, hvor det virkeligt tæller. De fleste er født med to arme, to ben og fem fingre på hver hånd. Det er nemt at kigge på et andet væsen, og sige om det er et menneske eller det ikke er et menneske. Men alle disse ting, der er så ufatteligt ens, er ikke dem vi tænker over, når vi tænker på en specifik person. Det er derimod alt det, der gør dem til noget unikt og helt særligt. Og det fantastiske er, at alle mennesker på jorden er så forskellige fra hinanden på disse punkter, at det nærmest ikke er til at forstå. Overvej det lige: der er flere milliarder mennesker på jorden, og hver eneste af dem har sit helt eget syn på verden. Den måde de fortolker og tilgår situationer på, er et produkt af deres unikke genetiske sammensætning, deres opvækst og alt hvad de nogensinde har oplevet.
Det kan godt være overvældende at tænke over, hvor forskellige andre mennesker er fra os selv. Du har måske hørt det gode gamle spørgsmål omkring, hvorvidt vi overhovedet ser de samme farver. Hvis jeg peger på en postboks og siger, at den er rød, så vil du nok være enig med mig. Senere peger jeg måske på en Renault Captur der holder parkeret udenfor, og siger at den også er rød. Du er igen enig med mig. Renault’en og postkassen har den samme farve. Men ville der være noget i vejen for, at jeg så en helt anden rød end du gjorde? Hvis nu rød og grøn havde byttet plads inde i min hjerne, og hver gang jeg så noget rødt, så ville jeg se det som det du kalder grøn. Hvordan ville vi nogensinde finde ud af, at det forholdt sig sådan? Hele mit liv har jeg set ”grønne” ting og fået at vide, at den farve kalder man ”rød”. Så når vi snakker sammen og peger på ting, så er vi helt enige om navnet på farven. Men vi ser i virkeligheden farven, og verden, på to vidt forskellige måder.
Det gode er, at det i praksis ikke gør den store forskel. Mærkaterne er på et eller andet plan vigtigere end de subjektive sanselige indtryk. Det betyder også, at det godt kan betale sig, at lære sig selv at kende. At dykke dybt ind i sin egen psyke, og forsøge at forstå sig selv. For hvis vi kan sætte ord på hvem vi er, og hvad vi godt kan lide, så kan vi kommunikere dette til andre mennesker, og have en bedre chance for at blive forstået og behandlet godt.
Hvis du eksempelvis ved, hvilke komplimenter der virker bedst på dig, så siger det rigtigt meget om dig som person. Hvis du får det rigtigt godt af komplimenter for ting, du har arbejdet hårdt for at opnå, så siger komplimenter omkring dit udseende dig måske knap så meget. Men det ved andre mennesker ikke nødvendigvis: du er nødt til at opdage det, sætte ord på det, og så kommunikere det.
