close

Danskere Spinner Guld på at Eksportere Brugte Biler

De fleste mennesker ser en bil som værende en pengesluger. Det er en maskine man nærmest er nødt til at købe, for at kunne fungere i det moderne samfund. Erhvervelsen af en ny bil er typisk en af de største udgifter, som man kommer til at have i løbet af sit liv, kun overhalet af prisen på en bolig. Men anskaffelsen er kun en lille del af den samlede mængde udgifter: der skal også løbende betales for registrering, vedligeholdelse og reparationer. Bilen skal selvfølgeligt også tankes op med benzin, diesel eller el med jævne mellemrum, og det koster også alt sammen penge. Det giver altså god mening, at de fleste mennesker udelukkende ser bilen som en udgift: det er nu engang den plads, den har, hos de fleste personer.

Men vidste du, at der er folk der spinner guld på at købe og sælge brugte biler? Det er ikke alle der taber penge på købet af en bil: faktisk er der nogen, der ligefrem tjener penge på, at handle med biler. Her snakker vi ikke (kun) professionelle bilforhandlere: vi snakker helt almindelige privatpersoner som du og jeg.

Kerneprincippet er ganske simpelt, og noget vi har hørt mange gange før. Folk nærlæser alle de annoncer de kan finde, hvor folk sælger deres brugte bil. Når de så finder en bil, der ser ud til at være mere værd, end den sælges for, så kontakter de lynhurtigt sælgeren. De bruger så alle tricks i bogen til at forhandle prisen så langt ned som muligt, og scorer altså bilen på et rigtigt godt tilbud. Derefter sætter de bilen lidt i stand, og har typisk fokus på de ting, der har den største betydning for hvor meget de kan sælge den for. Når det er gjort, så sætter de bilen til salg igen, og bruger denne gang deres forhandlingsevner til at holde prisen oppe på et niveau, hvor de laver en profit. Det er altså helt simpelt: køb billigt, sælg dyrt.

Men når nu princippet er så ældgammelt som det er, så er der selvfølgeligt også mange om buddet. Det gør det svært at komme ind på markedet og lave en profit. Men hvor der er vilje er der en vej. Den seneste udvikling er, at folk er begyndt på Eksport af bil til andre lande. På den måde kan de komme udenom den vilde konkurrence på det danske marked, og score en flot profit på salget af de brugte biler.

De brugte biler købes altså stadig indenfor Danmarks grænser, og det er stadig en fordel at kunne presse købsprisen godt ned. Men derefter handler det primært om at forstå, hvad der kigges efter på de udenlandske markeder, og så istandsætte bilen efter disse prioriteter. Når det er gjort, så tages der ganske enkelt kontakt til et firma der specialiserer sig i eksport af biler, og de sørger så for at sælge bilen i udlandet for en fornuftig pris. De priser bilerne kan sælges for udenfor Danmarks grænser er ofte højere, end man ville kunne sælge den samme bil for her i landet.

Leave a Response