close

Gaming

Julegaveidéer til kæresten som gamer

Står du og mangler idéer til, hvad du kan give din kæreste i julegave? Det behøver du ikke stresse over mere, for vi har samlet en række julegaveforslag til dig, der netop står og mangler den slags inspiration. Det er dog ikke de klassiske sokker og underbukser, som er på vores liste med forslag, men derimod gaveidéer der retter sig mod kæresten, som holder af at spille computerspil. Og hvad enten din kæreste er en han eller hun, så kan disse gamer-specifikke gaveforslag benyttes. Skulle det hænde, at du i virkeligheden er ude efter fødselsdagsgaveidéer, så kan vores forslag sagtens bruges til dette formål også. Gaverne varierer lidt i pris og størrelse, så der burde være lidt for alle budgetter. Lyder det som noget du kan bruge i din jagt på den perfekte gave, skal du endelig bare lade dig inspirere derud ad. 

Pynt til gamer-værelset 

Vi starter ud med en gaveidé, der befinder sig i den meget budgetvenlige ende – nemlig gamer plakater. Har din kæreste en lille gamer-hule, vil det være helt oplagt at forære ham eller hende nogle fede gamer plakater, som kan være med til at fuldende looket. Gamer plakater kommer i mange forskellige designs, så uanset om din partner spiller Fortnite eller Counter-Strike, vil der være en plakat, som passer perfekt til ham/hende. Det gode ved disse gamer plakater, udover at være budgetvenlige, er, at de er lavet i neutrale farver, som passer godt ind i langt de fleste boliger. Du kan løfte gaven til et højere niveau, ved at købe nogle flotte rammer med til gamer plakaterne. På den måde tager gaven sig godt ud ved modtagelse, og de er klar til at blive taget i brug med det samme. 

En ny musemåtte kan gøre underværker

Alle gamere ved at, en god musemåtte kan gøre en verden til forskel, når man spiller. Derfor vil en ny og forbedret musemåtte i gave også vække stor begejstring hos din partner. Ved du ikke så meget om gaming-udstyr, kan du altid prøve at undersøge på nettet hvilke musemåtter, der får de bedste anbefalinger af brugerne. Derudover kan du også gå i en butik og forhøre dig hos nogle eksperter, hvad de vil anbefale. Musemåtter kommer i mange forskellige størrelser og prisklasser, men skal du have en af de bedre, kommer den automatisk også lidt højere op i pris.

En gamer stol hører sig til i gamer-hulen

Den sidste gaveidé for denne gang, ligger i den lidt dyrere ende og er en gamer stol. Denne type stol er ikke som en normal kontorstol, men har nogle bestemte funktioner, som går den ideel til gaming. Den har fx en nakkepude og lænepude, samt en bestemt form på ryggen. Bruger man mange timer på at game, er det vigtigt med god komfort og korrekt ergonomi, og det er her en gamer stol kommer ind i billedet. Så vil du overraske din kæreste med en ekstra fed julegave eller fødselsdagsgave, er det denne du skal have fat i. Det bliver med stor garanti den største gave under juletræet, men glæden vil uden tvivl være tilsvarende stor. 

læs mere

Gaming er Blevet Mainstream og Det Kan Ses på Julehandlen

Der var engang, hvor det kun var ”computernørder” der spillede spil på deres computer eller spillekonsol. Man skulle være utroligt nørdet for overhovedet at overveje den form for underholdning. Men i takt med, at computeren er blevet en fast del af hverdagen for lange de fleste mennesker, uanset baggrund eller job, så er spillene også begyndt at blive mere udbredte som en kilde til underholdning. Det tog specielt fart da den første iPhone blev lanceret, og alle pludseligt havde en lille computer liggende i lommen. På en iPhone var man nemlig ikke længere begrænset til et hurtigt spil Snake: her var der computerspil lige ved hånden.

Udviklingen tog fart, og i dag er gaming blevet mainstream. Der er ingen der undrer sig, hvis de træder ind i et dansk hjem, og ser en Xbox eller en Playstation under fjernsynet. Det er en helt naturlig form for underholdning, som i dag er ligeså udbredt som brætspil eller spillekort var før i tiden. Videospil er den moderne form for underholdning, som er blevet allemandseje.

Hvis du ikke tror på den konklusion, så kan du jo bare kigge på tallene for julehandlen de seneste par år. Der er aldrig blevet solgt mere gamer-udstyr eller videospil, og det stiger hvert eneste år. En moderne ønskeliste kan let indeholde et ønske om, at få et gaming tastatur i julegave, eller det nye Cyberpunk 2077 spil, der lige er blevet lanceret. Det er både mænd og kvinder, børn og voksne, der ønsker sig gaming-relaterede julegaver, og det er et fænomen der kun vinder større udbredelse.

Hvis du ikke selv har specielt meget forståelse for gaming, så kan det godt virke skræmmende at kaste sig ud i, at skulle købe den slags som julegave. Det er dog slet ikke så uoverskueligt som det godt kan virke på overfladen. Som sagt er gaming jo blevet mainstream, og det betyder, at du med garanti kender flere, der selv identificerer sig som ”gamere”. Tag fat i en af disse venner, og spørg dem til råds om, hvad der rør sig indenfor gaming-verdenen nu om dage. De vil næsten med garanti kunne pege dig i retning af gaming-udstyr eller videospil som folk i din familie vil blive glade for at få i gave. Hvis du er heldig, så kan de også introducere dig til gaming som hobby, og så bliver du måske selv helt bidt af denne moderne form for underholdning.

Julehandlen i år ser ud til at slå alle rekorder, og det kan kun forventes, at det bliver endnu vildere næste år. Gaming er kommet for at blive, og det bliver rigtigt spændende at se, hvor udviklingen fører os hen. Koncepter som Virtual Reality og Mixed Reality ser specielt ud til at have stort potentiale fremadrettet.

læs mere