Hej derude

Jeg hedder Marcus og er Fullwebs første praktikant. Jeg har en baggrund fra Roskilde Universitet, hvor jeg netop afsluttede et speciale i krisekommunikation om DSBs nyeste kampagnesats med Thomas Blachman. På RUC har jeg læst kommunikation og virksomhedsstudier. Denne retning har givet mig kompetencer i at vurdere, hvordan en virksomhed strategisk kommunikerer bedst til deres omverden. Samtidig har virksomhedsstudier givet mig en forståelse af, hvordan organisationer er opbygget og hvilke kræfter, der hersker.

Bloggens indhold under min praktik

I mit praktikforløb hos Fullweb vil jeg skrive alt fra personlige beretninger om mit liv som studerende og på arbejdspladser til det, som jeg er ekspert i – kommunikation. Der findes mange forskellige former for kommunikation. Der findes krisekommunikation, PR, branding, sociokulturel kommunikation og meget mere.

Alt dette vil jeg prøve at formidle med et personligt præg. Desuden vil jeg i mine første indlæg prøve at beskrive fordelene og ulemperne ved de sociale medier. Her vil der være fokus på, hvordan organisationer får mest ud af de sociale medier.

Jeg håber, at I vil følge med.

Previous Next
Close
Test Caption
Test Description goes like this